Skip to content Skip to main navigation Skip to footer

Forfatter: gyllingogomegn

Nice Try

Nice Try spiller til Gylling Byfest 2022

Fredag aften, til Gylling Byfest, kommer den til at stå på rigtig fed rock, når Nice Try igen vender tilbage til Gylling Byfest. Sidste gang de stod på byfest-scenen var i 2018, hvor de i et tætpakket byfest-telt spillede det ene rock-hit efter det andet og virkelig var med til at sætte gang i festen.

Nice Try går på scenen fredag d. 17. juni kl. 21:30.

Du kan følge Nice Try på Facebook her


Nice Try beskriver sig selv som:
Nice Try er kick-ass hardrock! Bandet spiller musik fra dengang der var dømt langt hår, læder, nitter, make-up, og ikke mindst headbanging.

Repertoiret består af et bredt udsnit af klassiske hardrock numre fra bands som Twisted Sister, Guns N’ Roses, Def Leppard, GorkyPark og Europe, og mange flere.

Nice Try blev dannet i sommeren år 2000 under navnet X-smiles. X-smiles ændrede navn til Nice Try under Mosstock Festivalen 2001 da bandets medlemmer blev smidt på scenen uden varsel pga. et andet bands afbud.

De består af guitaristen “Troel”, hans bror trommeslageren “Sim” og sangeren “Thom” som er tidligere medlemmer af bandet Meatless (senere Blind Fury) og som altid har spillet melodisk hardrock sammen.

Dette var en god basis for at tage en god ven “Borg” med på bas i Nice Try. Nice Try spiller melodisk hardrock med kanon power og fede guitar-rifs.

Støt det ukrainske folk

Hjælp Metal I Forsamlingshuset med at støtte ukrainske flygtninge

I samarbejde med Mette Löwén fra Mette Löwén Art er Metal I Forsamlingshuset kommet frem med det her fede tryk. I billedserien her kan du i beskrivelserne se, hvad de forskellige elementer betyder.

Metal I Forsamlingshuset er jo den slags mennesker, der har svært ved at sidde med hænderne i skødet, når de mener, de kan gøre noget gavn. Med de forfærdelige billeder, der er kommet ud af Ukraines på det seneste in mente har de derfor de seneste par uger arbejdet på at få stablet dette på benene.

Med budskabet ønsker vi at pointere, at det er det ukrainske FOLK, vi støtter. Ikke den ene eller den anden gale eller korrupte leder.

Hele overskuddet går til at hjælpe ukrainske flygtninge – helst i vores nærområde, hvis der er et behov. Forslag modtages gerne i bestillingsformularen.

SÅDAN GØR DU:

  • Gå ind på formularen her: https://forms.gle/Kme2fmvc1Y8G3t5T9
  • Udfyld navn, adresse osv. og kryds af ved det, du ønsker at bestille. Vælg også leveringsform.
  • Indbetal det samlede beløb på den angivne MobilePay.
  • Leveringstid er forventeligt ca. tre uger.
  • HUSK AT TRYKKE “SEND” I BUNDEN AF FORMULAREN!

  1. Hovedtrykket – artwork af Mette Löwén, Mette Löwén Art. Det lille MIF-væsen laver grafitti på en væg i Gylling.
  2. Ryggen på de fire forskellige t’shirt-modeller. Citatet er taget fra Gyllings egen Nis Offer Rasmussens indlæg i sin dengang teenagedatters poesibog, Evt. yderligere oprindelse eller inspiration er ukendt. Grafik: Thorbjørn Forsberg.
  3. Bestillingsmuligheder. MIF skal beklage de mawre grafik-evner. Der vil ikke være nuanceforskel i den sorte farve mellem tryk og stof.

  4. 1: “Fred” på ukrainsk. Det er også den betydning, man ofte siger, at den blå farve (himlen) i flaget symboliserer.
    2: “Velstand” på ukrainsk – den overførte betydning af den gule farve – kornmarkerne – i flaget har.
    3: Tjah … Et gammelt tag på væggen. 🙂
    4: Vi vil gerne pointere, at vi støttet FOLKET. Almindelige mennesker som du og jeg. Ikke den ene eller anden tossede “leder”.

  5. 5: Det ukrainske ord for “blå” – en af farverne i flaget, som siges at symbolisere dels himlen, dels fred.
    6: “Gul” – en af farverne i flaget. Siges at symbolisere dels kornmarkerne, dels velstand.
    7: En eller anden har nakket et byskilt og stillet det op af muren. Hvem mon?
    8: Det lille MIF-væsen har mange evner – også graffiti. En lille fredsdue har valgt at slå sig ned på hornene.

  6. 9: “Druk for fred” – en lille homage til Red Warszawa, som har en lignende t’shirt.
    10: Kunne det ikke være fedt at få lagt storhedsvanviddet i graven?!?
  7. Se mere af Meette Löwéns kunst på www.mettelowen.dk

Fastelavnssoldater

Fastelavnssoldater sætter rekord igen

Søndag den 27. februar var det fastelavnssøndag, og traditionen tro var 68 fastelavnssoldater fra Gylling skole ude og gå samt synge. Mens solen skinner og det hele minder lidt om forår, kommer de otte hold, fire pigehold og fire drengehold, langt omkring. De har besøgt Falling, det meste af Ørting, Fensten, Søby, Amstrup, Gyllingnæs, samt Gylling og omegn. Turen går blandet andet omkring Gyllingnæs gods og Narayana Press, som altid tager godt imod soldaterne, til stor glæde for soldaterne.

Der bliver generelt taget godt imod soldaterne ude omkring på ruterne. De kommer glade tilbage og fortæller lystigt om deres gode oplevelserne, til frokosten og senere kage. Ungerne kan berette om mødet med en ældre herre herfra byen samt en ældre dame på næsset, som selv har været ude at gå den gang de var børn. Dette giver børnene et indblik i både historien omkring, hvorfor de går fastelavnssoldater, men også en følelse af samhørighed mellem generationer.

Vi er meget glade for jeres stadig positiv opbakning, hvilket gør det det muligt, stadigt, at holde gang i denne gamle tradition. Mange tak for det.

Igen i år bliver der sat en ny rekord med hele 43.988,50 kr. indsamlet. Det gør det muligt og sende bl.a. 6. klasse på deres årlige lejrskoletur.

Ved dem der ikke var hjemme, da soldaterne var forbi, er der lagt et lille brev i postkassen med et mobilepay-nummer, hvis man gerne vil give et bidrag. Nummeret er 66 85 80 og vil være åbent de næste tre dage.

Igen, mange tak for støtten i år.

Med venlig hilsen
Lars Kaysen
Formand Gylling Skolekreds

SJ Træ og Savværk

Træet til Gylling Mølles rundgang er nu klar

Gylling Mølle har fra deres lokale leverandør SJ TRÆ & Savværk i Hølken, fået et par dejlige billeder af deres tømmer til møllens rundgang – at det nu ligger klar på savværket.

Tak for gode råd og vejledning.
Stor ros til SJ Træ for at lave prisaftaler i et marked, som mildest talt har været svært, at navigere i, når der tales om kostpriser. Møllens bestyrelse forventer dog først, at arbejdet med opsætning af rundgangen vil starte efter sommerferie, da der er andre vedligeholdelsesopgaver på møllen, der skal laves inden opsætning og lige nu venter de på forårets kommende, for at komme igang.

Endnu engang skal der lyde en kæmpe tak til Nordea-fonden og Odder Kommune for at skabe de økonomiske muligheder, samt ligeledes en kæmpe tak til alle de frivillige, som gør en kæmpe indsats året rundt.

Fastelavns-soldaterne

Støt op om Fastelavns-soldaterne i Gylling og omegn

Traditionen tro, så vil børn fra 2. til 6. klassetrin, fra Gylling Skole, gå Fastelavns-soldat søndag d. 27. februar fra kl. 9:00 til ca. kl. 16:00.

Overskuddet bliver brugt til at sende skolens børn på forskellige ture med deres klasser.

Fastelavns-soldaterne kommer rundt i det meste af Gylling skolekreds – også i Ørting.

Er du ikke hjemme denne dag, eller ikke har kontanter, så kan du stadig støtte Fastelavns-soldaterne – dette kan du gøre via:

MobilePay: 66 85 80 (Fastelavnssoldaterne)

Ta’ godt imod vores Fastelavns-soldater.

Med venlig hilsen
Gylling Skolekreds

Pectora til Metal i Forsamlingshuset

Sølvbryllup i forsamlingshuset – 25 gange med rock- og metalkoncerter i Gylling

Udsolgt – og endnu et hak i bæltet for Metal i Forsamlingshuset. Men ikke hvilket som helst hak, der var nemlig dømt jubilæum, for det var den 25. gang med rock- og metalkoncert i Gylling Forsamlingshus.

For hvad der bare startede som noget, der bare lige skulle prøves af, så kan holdet bag Metal i Forsamlingshuset nu fejre sølvbryllup – 25 gange med rock- og metalkoncerter i Gylling Forsamlingshus. Humlebien, der ikke burde kunne flyve, ja, den har altså vist gang-på-gang, at dette koncept holder og hvis det ikke havde været for Corona, så havde MIF nok været tættere på de 30 gange i år. Stor tak og tillykke med jubilæet til Thorbjørn, Morten og HELE holdet bag Metal i Forsamlingshuset – I kan godt være stolte af jer selv og det I har skabt.

Fire oplagte bands
Et flot og hurtigt-spillende lineup var hyret ind til jubilæet og de fire bands var bestemt oplagte og gav den max gas!.

Nogle unge gutter fra bandet Nakkeknækker, lagde for med dødsmetal og der var godt med fart på. Med inspiration fra bands som f.eks. BAEST, så blev takten slået an for aftenen – godt gået af så ungt et band.

SLET DET fulgte op med en fed blanding af old-school thrash, hardcore og groove metal og fik publikum til at synge med på nummeret “Forfald” – fedt at lytte til Metal på dansk.

Pectora har tidligere spillet til MIF og Hads Herred Rockfestival i 2019 og det var bestemt et kært gensyn med bandet fra Roskilde og lyden af new wave of true heavy metal.

Som afslutning lukkede LIVLØS aftenen af med høj energi og et spritnyt album, der skulle luftes. Publikum lod sig rive med, stagedivede og der opstod Mosh pits, Circle pits og en enkelt Wall of Death – alt i bedste MIF-stil, hvor folk dansede grimt – lige som det skulle være – tak til alle bands for en rigtig god oplevelse.

Nakkeknækker
Nakkeknækker

Klik og lyt til “Krig” med Nakkeknækker her

SLET DET
SLET DET

Klik og lyt til “Forfald” med SLET DET på Spotify her

Pectora
Pectora

Klik og lyt til Pectora her

LIVLØS
LIVLØS

Klik og lyt til “And Then There Were None” med LIVLØS her

Se flere billeder her

Stor diversitet i Forsamlingshuset
Vi kan vidst godt være stolte af de rammer vi har i Gylling og ikke mindst i Gylling Forsamlingshus, hvor vi får alt fra: rock- og metalkoncerter, gaming events, banko og valgmøder, for bare at nævne et par af de ting, der er sket det seneste stykke tid. Stor tak til foreningerne i Gylling for at bakke op om Forsamlingshuset og dyrke netop jeres passion.

Skrevet af:
Gylling Kulturforening
Sekretær Peter Dalsgaard Larsen

Gylling Byfest 2022

Gylling Byfest søger frivillige til udvalgsarbejde

Første møde er afholdt og stor tak til alle, der kom, lyttede, bragte idéer på bordet og bidrog til en god aften!

Vi satser stærkt på, at kunne afholde Gylling Byfest’22 og til dette håber vi, at kunne få flere til, at tage del i de forskellige udvalg, der skal til, for at kunne afholde Gylling Byfest’22.

Så tænker du, at det kunne være sjovt, at give en hånd med, så meld ind herunder – der er brug for jer 💪

Er du tilflytter, så er det vores erfaringen, fra andre tilflyttere, at det er en nem, hurtig og hyggelig måde at lære de lokale at kende på.

Herunder en meget kort beskrivelse af de enkelte udvalg og hvad de laver:

▫️ Voksen- og børneudvalg (finde på aktiviteter og afholde dem)
▫️ Plads-udvalget (Ops. af telt, godkendelser og praktiske ting)
▫️ Musik-udvalget (finde bands, der skal spille fredag og lørdag)
▫️ Mad-udvalget, fredag (ansvarlig for grillgrise, salat m.m.)
▫️ Mad-udvalget, lørdag (ansvarlig for mad om lørdagen)
▫️ Sponsor-udvalget (tage kontakt til lokale erhvervsdrivende)
▫️ Bar- og bod-udvalget (salg, priser, vagtlister m.m.)
▫️ Markedsførings-udvalget (reklamere for Gylling Byfest)

Næste møde er:
Mandag d. 7. februar kl. 19:15 i Gylling Sport og Idræts lokale.

Med venlig hilsen
Gylling Kulturforening

Hads Herred Rockfestival 2022

Alle ti bands klar til Hads Herred Rockfestival’22

Hads Herred Rockfestival har netop offentliggjort tiende og sidste band til Hads Herred Rockfestival ’22 – SKAGARACK, FOREVER STILL, MANTICORA, GRUMPYNATORS, BLINDSTONE m.fl.🎸

Det er blevet et sindsygt fedt og varieret program med noget for enhver smag – og meget for dig, der har bred smag!

Find billet (med rabat i hele december) på www.hhrockfestival.dk

Lineup ser altså således ud:

Skagarack– klassisk heavyrock med rødder i 80’erne

Forever Still– hard rock med fantastisk vokal

Manticora– thrash-/powermetal/crossover

Grumpynators– “motorbilly-hardrock”

Blindstone– bluesrock med ekvilibristiske guitarsoli

Killing– thrash-metal fra Djursland

Heroes 2 None– old-school-punkrock/Oi!/streetpunk

Farlige Typer– hård rock på dansk

Archangel– horror-punkrock

Death to Seattle– punk/grunge

Der er MEGET at glæde sig til den 13. maj ’22 på Sportspladsen i Gylling …!!! 🤘🤠🤘

Billetter og info: www.hhrockfestival.dk

Bus fra Århus/Odder – retur: www.hhrockbus.dk

Skagarack
FOREVER ST1LL
MANTICORA
GRUMPYNATORS
BLINDSTONE
KILLING
HEROES 2 NONE
ARCHANGEL
Farlige Typer
DEATH TO SEATTLE

Indvielse af nye legeredskaber i Børnehuset

Indvielse af nye legeredskaber i Børnehuset

I december blev tarzanbanen og rutchebanen endelig færdig og indviet. Produkterne er lavet af den danske virksomhed Kompan, som anvender bæredygtige materialer.

Projektet blev realiseret ved hjælp af store økonomiske bidrag fra Naryana Press, Gyllingnæs Gods, Dagli’ Brugsen Gylling og Børnehuset.

Indvielse af nye legeredskaber i Børnehuset
Indvielse af nye legeredskaber i Børnehuset
Indvielse af nye legeredskaber i Børnehuset
Indvielse af nye legeredskaber i Børnehuset
Indvielse af nye legeredskaber i Børnehuset
Indvielse af nye legeredskaber i Børnehuset
Indvielse af nye legeredskaber i Børnehuset
Indvielse af nye legeredskaber i Børnehuset
Indvielse af nye legeredskaber i Børnehuset
Indvielse af nye legeredskaber i Børnehuset
Indvielse af nye legeredskaber i Børnehuset
Indvielse af nye legeredskaber i Børnehuset
Indvielse af nye legeredskaber i Børnehuset
Indvielse af nye legeredskaber i Børnehuset