ESTHAR*live på Gylling Mejeri 🌞
D. 4 oktober får vi besøg af Esthar Rose og Mads Horsbøl / ESTHAR*live, som vil spille en akustisk duo-koncert i mejerisalens smukke rammer. 🌞
Aftenen vil bestå af koncert inklusiv simpel lækker middag fra lokalt samarbejde! 250,- pr. person for begge dele 💃🏻
“Esthar Rose og Mads Horsbøl skriver sammen sange, der med humor, varme og galskab insisterer på at livet leves livligt og sårbart. Mads er popsmed, guitarist og sanger, der med forbilleder som Sebastian og Paul Simon inddrager hele verdens musikalske toner. Esthar, der som skuespiller har trådt sine barnsben i Tûkak Teatret, elsker at rumme alle livets sider i musik – det gør hun med kropsligt nærvær og styrke. Esthars forbilleder spænder bredt fra Alberte til intense og teatralske performere som Grace Jones og Patti Smith.” 🎵
Publikum har blandt andet sagt:
“Det er som om guitaren åbner hjertet, så sangen kan trænge frit ind – en oplevelse udover det sædvanlige.”
“Det er som at få en omgang følelsesmæssig akupunktur!”
“Jeg fik noget med mig, som jeg ikke vidste at jeg havde brug for.”
Læs mere om musikerne her: https://www.estharlive.com/
Hør en session her: https://www.youtube.com/watch?v=LW86FEZt5Gk…
________________
Tilmeld jer ved at skrive mail til admin@gyllingmejeri.dk med antal personer og navn. 💃🏻