Gylling Sport og Idræt afholder ordinær generalforsamling
Vi ønsker en åben dialog med vores medlemmer, så både bestyrelsen og udvalg kan få input til, hvad de skal arbejde med i fremtiden.
Vi håber også, at vi i fællesskab kan brede budskabet om fordelene ved, at dyrke sport og idræt i Gylling og omegn.
Har du et barn eller dig selv, der går til fodbold, badminton, esport, outdoor, dart eller gymnastik, så har vi brug for dine holdninger og kræfter. Disse kan bruges både i bestyrelsen, hvor der arbejdes med foreningsudviklingen eller alternativt i de enkle udvalg, hvor fokus udelukkende er på de sportslige aktiviteter.
Det kan være, at du har en stor interesse indenfor en sportsgren og ønsker, at være med til, at udvikle den lokalt. Det kan også blot være et ønske om det fortsat skal være muligt for børn, unge og voksne, at dyrke sport lokalt i Gylling. Det betyder ikke noget om du er 18 eller 85 år, da vi har behov for alle holdninger og idéer ind i både bestyrelsen og udvalgene.
Lad os sammen skabe den nye frivillighed, som er i trit med vores samfund og behov. Vi håber mange vil lægge vejen forbi og give deres holdning eller kræfter til kende.
Dagsorden fremgår af vores vedtægter som kan læses på vores hjemmeside under § 6.
Til bestyrelsen mangler vi én suppleant (eller flere).
http://gyllingsportogidraet.dk/om-gylling-sport-idraet/vedtaegter/