Skip to content Skip to main navigation Skip to footer

Efter to år med Corona er Gylling Byfest endelig tilbage. Vi glæder os til, at vi som by kan fejre fællesskabet og endelig kan være sammen til større begivenheder igen. Gylling Byfest – lokalt for alle er noget vi mener og derfor har vi prøvet, at sammensætte et program med noget for alle aldersgrupper. Der vil være: legeland, trylleshow, ansigtsmaling, konkurrencer for børn og voksne, petanque, banko, strik og drik, samt meget mere. Derudover vil der være mere musik end tidligere, så der ligeledes her vil være noget for enhver smag. Efter to år med nedlukning har byfesten og byens foreningerne brug for gæster mere end nogensinde før. Vi håber, at hele Gylling og omegn vil være med til, at fastholde traditioner samt skabe nye traditioner, så invitér familie, venner og naboen med, så vi kan få et brag af en fest fra den 16.-18. juni. Da det er nogle festlige dage vil vi samtidig opfodre alle i Gylling med en flagstang til, at hejse flaget, så dannebrog kan stå flot over hele byen.

Kan det betale sig med en grønnere profil?
Fra første møde i vores byfestudvalg, blev vi enige om, at Gylling Byfest skulle gøre, hvad vi kan for, at skabe en grønnere profil. Men det skal gøres på en måde, hvor økonomi og den grønne omstilling, går hånd-i-hånd. Men noget skal ændres da, Gylling Byfest tidligere år har skabt ca. to tons skrald, hvilket vi gerne vil gøre bedre.

Første idé blev, at lave den årlige byfest-konkurrence til en frøpose-konkurrence, hvor I kan købe en frøblanding, i Dagli’Brugsen Gylling, så man kan lave et lille stykke med biodiversitet hjemme i haven til glæde for dyr og mennesker. En anden ting du sikkert har bemærket, så vil årets program ikke længere bliver husstandsomdelt. Programmet er 100% online, dog med et par enkelte plakater på udvalgte steder i byen.

Herudover vil alt emballage være genbrug eller flergangsbrug. Derfor vil du til årets byfest også opleve opsamlingsstationer, hvor du skal sortere madaffald og emballage. Vi har ligeledes indgået et samarbejde med Dansk Mobilopvask, hvor de leverer alle kopper til fadøl, drinks samt kander. Derfor vil du også opleve, at der i år vil komme pant på kopperne. Dette betyder, at vi ikke bruger 5.000 plastik-kopper i løbet af de tre dage. Alt øvrigt affald vil efter bedste evne ligeledes blive behandlet, så mest muligt bliver genbrugt. Vi håber, at vi kan blive ved med at bevæge os i den retning i fremtiden.

TAK!
Det har igen i år været overvældende, at følge, hvor mange erhvervsdrivende, der har bakket op omkring byfesten og dermed byens foreninger. Jeres sponsorater gør det muligt, at vi overhovedet kan afvikle et event i denne størrelse i Gylling. Tjek vores sponsorer ud og husk, at støtte dem, fordi de støtter os og byens foreninger.

Vi håber, at Gylling Byfest kan være med til, at skabe muligheder for, at byens foreninger kan få gennemført nogle af de projekter de drømme om at få realiseret – se årets støtterækkefølge her.

Nu er det op til jer – husk at mød op, støt op og drik op!

Vi ses til Gylling Byfest 2022

Med venlig hilsen
Lars Dalsgaard Larsen
Formand Gylling Kulturforening