Svaret er egentlig ganske enkelt: Vi længtes efter noget andet. Noget mere ægte. Mere nærvær. Mere fællesskab.
I storbyen var der mange mennesker, men ofte føltes hverdagen alligevel anonym. Her i Gylling oplever vi noget helt særligt. Et lokalsamfund, hvor man hilser på hinanden, hvor børnene kender hinanden på tværs af alder, og hvor man mødes til aktiviteter, arrangementer og fællesskab – ikke fordi man skal, men fordi man har lyst.
Der er en tryghed i det lille samfund, som er svær at beskrive, før man har oplevet den. En følelse af samhørighed. At høre til. At være en del af noget større end sig selv.
For vores børn betyder det uendeligt meget. Her vokser de op omgivet af natur, frihed og mennesker, der interesserer sig for dem. Der er plads til at cykle rundt, lege på tværs af haver og veje, deltage i lokale aktiviteter og skabe venskaber, der rækker langt ud over skoletiden.
Det er her vi cykler, udforsker de gamle – og nye – huse, nye veje, bliver inspireret af haver, handler ind, spiser is og hilser på alle, vi kommer forbi.
Det lille lokalsamfund rummer måske ikke alt det, storbyen kan tilbyde. Men til gengæld rummer det noget, som for os er langt vigtigere: nærhed, tryghed og menneskelige relationer.
Vi har mødt nogle af vores aller bedste venner her i byen. Vi oplever et stærkt engagement fra frivillige, foreninger og ildsjæle, som hver dag er med til at skabe muligheder for både børn og voksne. Her er fællesspisning, sportsaktiviteter, arrangementer, traditioner og en vilje til at hjælpe hinanden, når der er brug for det.
Netop derfor ville det være så trist, hvis politikerne vælger at lukke skolen for at opnå en forholdsvis beskeden økonomisk besparelse. En skole er langt mere end mursten, klasselokaler og budgetposter. Skolen er hjertet i et lokalsamfund. Det er her børn mødes, venskaber skabes, familier lærer hinanden at kende, og fællesskaber vokser frem.
Når en landsbyskole lukker, mister man ikke blot et undervisningstilbud. Man risikerer at svække det sammenhold og den tiltrækningskraft, som får børnefamilier til at vælge et lokalsamfund som Gylling til. For mange familier er den lokale skole afgørende for valget af bopæl, og den er med til at skabe liv, engagement og fremtidstro i byen.
Hvis vi kun måler værdien af en skole i kroner og øre, overser vi alt det, der ikke kan sættes tal på: trygheden, nærheden, fællesskabet og de stærke relationer mellem børn, forældre og lokalsamfund. Det er værdier, som tager mange år at opbygge, men som kan gå tabt på meget kort tid.
Gylling er ikke bare stedet, hvor vi bor. Det er blevet vores hjem. Et sted hvor vi kender vores naboer. Hvor vores børn vokser op i trygge rammer. Hvor vi føler os velkomne. Og hvor hverdagen, trods et lidt lavere tempo, føles rigere.
For os handler det ikke om at flytte væk fra noget. Det handler om at flytte hen til noget.
Odder Kommune fattes penge og Gylling skole er i kommunens ‘Plan for bæredygtig økonomi’ udpeget som blomst i en buket af potentielle sparemuligheder. Skolen er simpelthen blevet udpeget som et svagt led.
Men leddet er kun svagt for dem, der sidder med regnearket og det selvproklamerede store overblik. For os der bor helt herude i Gylling er skolen et absolut livsnødvendigt stærkt led, jeg vil endda driste mig til at kalde skolen for det stærkeste led. I hvert fald når det kommer til udviklingen af levedygtige landsbyer og lokalsamfund som attraktive steder at bo og leve.
Sidstnævnte er i øvrigt ikke et udtryk der er taget ud af det blå, det er taget ordret fra Odder Kommunes landdistriktsstrategi 2023 – 2030. Det er en strategi der dikterer at man vil sikre bevarelse og udvikling af det gode liv uden for Odder By. I strategien kan man bl.a. også finde disse tre citater:
“I Kommunalbestyrelsen er der fokus på at skabe rammer for udviklingen af attraktive og bæredygtige lokalsamfund i kommunens opland.”
“…vores mange landsbyer kan være et attraktivt alternativ til bosætning i de store byer”
“Børnefamilier er en vigtig del af det levedygtige lokalsamfund…”
Denne strategi blev enstemmigt vedtaget af kommunalbestyrelsen d. 28. marts 2023. Det betyder at ni ud af den nuværende kommunalbestyrelses 19 medlemmer aktivt har valgt at bakke op om, og arbejde videre med, den strategi.
Selvfølgelig skal man ikke resten af sit liv være låst af hvad man tidligere har sagt, verden er dynamisk, holdninger kan ændres og omstændigheder kan tvinge nye retninger frem. Men hvis en gennemarbejdet 7-årig strategi skrottes allerede inden man er halvvejs igennem perioden, hvad siger det så om troværdigheden og evnerne hos dem, der har ansvar for planen?
Min familie og jeg flyttede til Gylling i 2015. På det tidspunkt havde vi to børn på fem og otte. Vi kom fra en helt anden landsdel og når man på den måde skal starte forfra, så har man mange krav til det nye sted og man får selvfølgelig sjældent dem alle opfyldt. Men et ufravigeligt krav var et godt lokalsamfund, herunder især børnehave og skole. Det samfund fandt vi i Gylling. Ungerne er nu ikke længere i folkeskolen, men vi knuselsker stadig at bo her midt i et aktivt lokalliv blandt børn, voksne og ældre. Vi er kendte for at kunne noget herude i Gylling, men det kan vi kun i kraft af vores diversitet. Lukker skolen, så lukker fødekilden til den diversitet og om få år kommer alle os aldrende mennesker til at sidde tilbage og savne børneskrigene nede fra sportspladsen og skoleungernes åbningssang til byfesten, alt imens foreningslivet smuldre, Brugsen lukker og gejsten dør ud.
En lukning af skolen er indiskutabelt en afvikling af Gylling som levende lokalsamfund, i direkte modstrid til den vedtagne landdistriktsstrategi.
Mange hilsner John Theilgaard 500 meter uden for byskiltet i Gylling
I gennem nogle år kom der forslag om at fortælle mere om Gyllings historie m.m.
I 2022 blev idéerne udmøntet i dannelsen af Et grønt partnerskab om Gylling.
Der blev nedsat en styregruppe, og sammen med konsulent Bendt Nielsen blev der udarbejdet en projektbeskrivelse. Heri blev der foreslået at opsætte QR-koder rundt i byen og i oplandet. Der skulle opsættes velkomsttavler ved de største indfaldsveje samt store informationstavler i møllehuset. Der skulle desuden opsættes fugletavler ved Niels Liins Havn og ved Vadegrunden. Beskrivelsen indeholdt også et forslag om at etablere et handicaptoilet ved møllen.
Den første fondansøgning blev i 2022 sendt til Nordea-fonden, men denne blev afslået. Herefter blev der i 2023 sendt ansøgninger til Friluftsrådet og Lokalrådenes Fællesfond, hvorfra vi blev bevilget 210.000 kr. I 2024 søgte vi LAG og fik bevilget 229.000 kr. Odder Kommune fandt de sidste midler. Pengene skulle bruges til historieformidlingen, men LAG ville ikke bevilge penge til toilettet. Styregruppen valgte derfor at sætte historieformidlingen i gang og udsætte opførelsen af toiletbygningen.
I sidste halvdel af 2024 og starten af 2025 blev der, i samarbejde med Odder Museum og Ole Sørensen, skrevet 30 fortællinger om Gylling og omegn. Fortællingerne er gjort tilgængelige via QR-koder. Der blev lavet tre velkomsttavler til byens største indfaldsveje og fem informationsplancher til møllehuset. Derudover blev der produceret fugletavler til Niels Liins Havn og Vadegrunden. Alt er nu monteret, dels i møllehuset og dels rundt i Gylling og opland.
I foråret 2025 valgte partnerskabet sammen med møllens bestyrelse at søge midler fra Nordea-fonden til et handicaptoilet ved møllen, nyt lys til møllevingerne m.m. Denne gang havde vi heldet med os og er nu i gang med at realisere hele projektet.
I foråret 2026 vil vi arrangere en samlet indvielse af hele projektet.
Tirsdag d. 18/11-2025 var der kommunalvalg i Odder Kommune og sådan fordelte stemmerne sig på: Niels Rosenberg (C), Katja Ivesøe (F) og Lars Larsen (C).
Alrø
Gylling
Hou, Gosmer, Halling
Hundslund
Odder
Randlev, Bjerager
Saksild, Nølev
Torrild
Tunø
Ørting, Falling
I alt
Niels Rosenberg
11
67
72
56
401
37
51
7
3
57
762
Katja Ivesøe
1
49
14
4
114
7
16
1
0
7
213
Lars Larsen
2
127
5
5
50
3
10
2
1
36
241
Stort tillykke til alle tre kandidater, der fik nok stemmer til en plads i kommunalbestyrelsen.
Der blev på mødet orienteret om nedenstående punkter, som også blev drøftet og besvaret spørgsmål på. Referatet er et uddrag fra præsentationen og drøftelsen af emnerne.
Systemets sammenhæng. Spildevandet fra Gosmer, Ørting, Falling, Ålstrup og Fensten ledes til Gylling – hvorfra alt spildevandet pumpes videres ind mod Odder Renseanlæg. Nedenstående figur viser sammenhængen i systemet, som både består af pumpestationer (P67, P63, P62 og P60) samt ledninger hvor spildevandet kan løbe selv.
Samn Forsyning har lavet en analyse af alle pumpestationerne i området ift. om den mængde vand der pumpes videre er i overensstemmelse med forbruget i området. Undersøgelsen viste, at der blev pumpet meget mere vand fra pumpestationen ved Falling (P62) til Gylling end forbruget for området. En efterfølgende undersøgelse af Falling viste, at hovedledningen gennem Falling by og ned til pumpestationen P62 var utæt, hvorved både regnvand og grundvand kunne strømme ind i ledningen.
Indsatser – Samn Forsyning har gennemført et projekt med strømpeforing af hovedledningen i Falling (tætning af ledningen) og dette projekt blev færdigt i april 2025.
– Odder kommune har fulgt op på manglende separering på privat grund for ejendomme, der er tilknyttet systemet, som ender i Gylling.
Resultat af indsatsen Trods det kun er 5 mdr. siden, at strømpeforingen blev færdig, ses der allerede meget stor reduktion i den vandmængde, der nu pumpes fra Falling til Gylling. Resultaterne viser bl.a., at der ikke har været større tilførsel af vand til pumpestationen ved Falling (P62) end pumperne kan håndterer. Derudover ser vi store reduktioner under de regnhændelser der har været de seneste 5 måneder. Det er svært at give et konkret resultat, da reduktionen afhænger af flere forhold, som gør det svært at sammenligne forskellige tidspunkter fuldstændigt. Vi ser en meget stor reduktion af den vandmængde der pumpes videre til Gylling efter strømpeforingen af ledningen i Falling. Vi kan ligeledes se en effekt på pumpestationen i Gylling, hvor belastningen også er blevet reduceret betydeligt i spidsbelastningen efter strømpeforingen i Falling.
Vi følger fortsat udviklingen på pumpestationerne.
Grundvandsniveauet omkring Gylling Når hovedledningerne er nedslidte og utætte er ledningerne på privat grund det formentligt også, idet de ofte er blevet etableret i samme periode. Det betyder, at når grundvandet kan trænge ind i Samn Forsynings ledninger, kan det også trænge ind i den private ledning, hvis den ikke er tæt – også får vi ikke fjernet udfordringerne med kapaciteten i spildevandssystemet og udledninger til Malskær Å. Der er udarbejdet flere værktøjer til illustration af grundvandsstanden baseret på de offentlige jordartskort. For Gylling indikerer screeningen, at grundvandsniveauet er som vist på nedenstående figur, hvor rød er 2-2,5 meter under terræn. Orange er 1,5-2 meter under terræn, Gul er 0,5-1,0 meter under terræn og blå er mindre end 0,5 meter under terræn. Det viser, at grundvandet i Gylling generelt står rigtig højt og med spildevandsledninger 1,5-2,5 meter under terræn, så er der stor risiko for indtrængning af grundvand i utætte ledninger.
Hvad kan du selv gøre Hvis du er i tvivl, om dit afløbssystem er som det skal være og at forholdende på din grund er registreret rigtigt, kan du selv gøre nogle simple ting for at tjekke det.
– Løft dækslet på din skelbrønd til spildevandssystemet, hvis der løber vand og du ikke har noget forbrug i huset, så er rørene formentlig utætte (indtrængning af grundvand) eller der er tilsluttet noget til din spildevandsledning, som ikke må være tilsluttet (dræn eller regnvand).
– Hvor er din skelbrønd placeret? Hvis skelbrønden er placeret på et lavt punkt, så regnvand kan strømme på overfladen og løbe ned i din brønd – skal din skelbrønd hæves.
– Tjek om din ejendom er registreret rigtigt i BBR (det er grundejersansvar at BBR er rigtig) – du kan tjekke din ejendom på www.ois.dk
– Hvis der står afløb til offentlig kloaksystem, så fortæller det ikke om din grund er separeret eller ej. Såfremt du har dokumentation for at din ejendom er separeret, vil vi anbefale, at Odder Kommune orienteres om det, så BBR kan ændres.
– Hvis der står Fælleskloakeret: tag- og overfladevand, så skal du kontakte en kloakmester, så din ejendom kan blive separeret. Bagefter skal du færdigmelde det til Odder Kommune, så BBR kan ændres.
Hvad betyder det, hvis din ejendom ikke er separeret eller har tætte ledninger
Før hovedledningerne blev separeret løb regn og spildevand sammen i en stor ledning. Efter separeringen løber spildevandet i en lille ledning og regnvandet i en stor ledning. Der er en mellemliggende periode mellem før og efter, som gerne skal være så kort som muligt, da kapaciteten i spildevandsledningen er blevet meget mindre, men skal håndtere den samme vandmængde, indtil der er separeret på privat grund. Det medfører et stort pres på systemet og udledninger til fx Malskær Å, når kapaciteten i systemet er fyldt op af den ene eller anden årsag. Nedenstående billede viser den mellemliggende periode, hvor både regn- og spildevand ledes ud i den nye spildevandsledning, som er en lille ledning.
Spørgsmål fra Gylling lokalråd – Hvad skal der ske med de 2 betonskakte, der er på arealet, hvor det gamle renseanlæg har været? – De er blevet afmærket, så der ikke er risiko for faldulykker. – Samn Forsyning kigger ind i at få den der ikke anvendes længere sløjfet og den anden sikret
– Opfølgning på separat kloakeringen på privatgrund i Gylling – Det er svært at sige, hvor mange der mangler, da en del ejendomme har den gamle BBR kode ”afløb til offentlig afløbssystem”. For at kunne få det reelle billede af separeringen på privatgrund, skal BBR være opdateret. – Se ovenfor i referatet ift. opdatering af BBR.
– Hvem ejer og vedligeholder arealet ved regnvandsbassinet – Arealet ejes og vedligeholdes af Samn Forsyning. Det bliver klippet en gang årligt, som alle vores andre arealer og er en del af vores biodiversitets indsats.
– Er der kapacitet nok i pumperøret fra Gylling til Hou – Ja, det er der. Der er kapacitet i pumperøret, også selvom der byudvikles i Hou. Udfordringen er/har været den vandmængde der ledes til pumpestationen i Gylling, som er/var alt for stor ift. området grundet uvedkommende vand (grundvand, drænvand og regnvand).
Spørgsmål fra borgermødet – Kan kloakledningen fra Hou til Odder klare det vand, der kommer fra Gylling? – Ja, kloakledningen kan godt håndtere de spildevandsmængder, der kommer fra Gylling. Udfordringen opstår, når der tilføres uvedkommende vand i systemet, både via forsyningens egne ledninger og private ledninger. Dette presser ledningssystemet. Et muligt tiltag er, som vi allerede har gjort, at gennemgå afløbssystemet for utætheder og fejltilslutninger. Vi vil gerne opfordre grundejerne til at få undersøgt dette.
– Hvorfor må forsyningen have et overløb til vandløb? – Overløbet er etableret som nødberedskab i tilfælde af strømafbrydelse. Hvis pumpestationen ikke kan fungere, og vandet ikke kan ledes væk, risikerer vi oversvømmelser af ejendomme. Overløbet er derfor alene tænkt som en nødforanstaltning. Idet der er blevet tilledt for meget vand til systemet, har det også fungeret som et overløb, hvilket vi har reduceret kraftigt ifm. strømpeforingen af ledningen ved Falling.
– Min kælder er fugtig – det har den ikke været tidligere? – Der kan være flere årsager, blandt andet stigende grundvand. Forsyningens kloakledninger er tætte og må ikke bortlede grundvand. Dog er det tilladt at tilslutte et omfangsdræn langs husets sokkel til regnvandsledningen. Dette arbejde skal udføres af en autoriseret kloakmester. Alle andre typer dræn betragtes som vandløb og skal tilsluttes et separat drænsystem, grøft eller vandløb. – Der trådte en ny lov i kraft 1. juli 2025 vedr. udfordringer med terrænnært grundvand. For at forsyningen kan komme i spil i den forbindelse, kræver det en kortlægning af områder med grundvands udfordringer. Derefter skal der laves forskellige vurderinger og beregninger bl.a. samfundsmæssighed og økonomiske beregninger som omkostningseffektivitet. Til sidst skal det godkendes af Vandsektortilsynet før forsyningsselskabet kan og må etablerer afhjælpende foranstaltninger ift. grundvandsudfordringer.
Øvrige forhold Der blev desuden drøftet flere andre spørgsmål, blandt andet om alle ejendomme i byen er kloakseparerede, samt om forsyningens matrikel kan anvendes til BMX-bane.
Den videre plan – Samn Forsyning følger udviklingen på pumpestationerne – Laver opfølgning ift. forholdene på privat grund – manglende separering og tilledning af grundvand, drænvand og regnvand som ikke må være på spildevandsledningen. – Får undersøgt de sidste 170 m gamle hovedledning i Gylling by ift. utætheder og evt. strømpeforing af dem
Frem mod den kommende sæson i Gylling eSport, har det været et meget stort ønske, at få opgraderet og sikret moderne og konkurrencedygtigt udstyr til deres medlemmer – og det er nu lykkedes!
Peter Dalsgaard Larsen, udvalgsformand i Gylling eSport udtaler: “Det er SÅ fantastisk, at DIF/DGIs foreningspulje (40.000 kr.) og Nordea-fonden (45.000 kr.) har valgt, på baggrund af vores fondssøgning, at støtte os” – og fortsætter: “Vi kan nu fortsætte vores frivillige arbejde med, at skabe et inkluderende og et fysisk fællesskab, med moderne udstyr, hvor unge med forskellige baggrunde, kan udvikle sig socialt og styrke de digitale og strategiske kompetencer, igennem esporten, der bl.a. kan anvendes i fremtidige jobmuligheder – det er virkelig fedt!”.
Den kommende sæson, i Gylling eSport, starter til september og her vil medlemmerne altså møde ind til nogle lokaler med helt nyt udstyr fra Shark Gaming.
Nomineringerrnetil BYENS BEDSTE 2025, der er arrangeret Odder Avis og JFM Business, er ude og her er Gylling flot repræsenteret med hele to nomineringer.
I kategorien Byens Bedste Kulturoplevelse kan du stemme på: Metal I Forsamlingshuset og i kategorien Byens Bedste Oplandsbutik, kan du stemme på: Brugsen Gylling.
Der kan stemmes frem til fredag d. 22. august 2025.
Det er men stor glæde at Gylling Mølle i denne uge modtog tilsagn om i alt 867.549 kroner som Møllen søgte hjem fra Renoveringspuljen.
Formand Bent Mønsted og bestyrelsen har længe trippet for, at kunne renovere de mere end trængende møllevinger, og som han udtaler, ”Vi vil også gerne have lys på vingerne til Jul. Lyset gik ud sidste år i december, da den gamle belysning simpelthen gav op – og det er ikke lilge noget man klatrer op og fikser. Derfor er der glæde helt ind i maven over, at vi nu forhåbentlig kan komme i mål med opgaven inden vinterkulden og mørket kommer, hvor gamle som unge har møllens lysende vinger som ledestjerne, når man kommer ‘hjem’. “
Inkluderet i tilsagnet om vingerne er også en meget nødvendig modernisering af el-installationerne i Møllen, som visse steder er museumsværdige. Det vil hjælpe os i rigtig mange sammenhænge.
Nyt handicapvenligt toilet I tilgift har Gylling Mølle søgt og fået midler til en lille toiletbygning. Det er en dyr krabat, men kommer til gengæld som et samlet modul, som kan installers.
Bent og bestyrelsen er lettede over denne del; “Det er et stort problem ved afholdelse af vores arrangementer, at vi ikke kan stille toiletfaciliteter til rådighed, særligt da vi jo gerne vil åbne for alle – og flere borgere har behov for handicapvenlige forhold. Det vil få stor betydning for de brugere af møllens tilbud og aktiviteter, at man kan træde af på naturens vegne – gamle som unge.”
I samarbejde med Gylling Lokalråd og flere andre organisationer har Gylling Mølle også søgt og fået midler til belysning af nye ‘info-tavler’ som opsættes i møllens pavillon. Tavlerne er en del af turismearbejdet i det lokale, og flere tavler er sat langs de vandreruter og natursteder som ligger smukt ned langs Horsens Fjord. I møllens pavillon findes disse tavler, som nu kan belyses ordentligt med fondens støtte. De indeholder tekster og QR koder med tekst om de lokale forhold.
Nyheden om tildelingen ‘breakede’ for bestyrelsen dagen inden Gylling Byfest, så det var en bestyrelse som var lette om hjertet og i umanerligt godt humør, som skød byfesten ind med irsk folkemusik i pavillonen, mad til folket og en velfortjent fadøl i aftensolen.
Ca. 20 frivillige fra Gylling var mødt op til ‘Gør byen ren’ lørdag d. 5/4-2025. Enkeltvis eller i hold fik de udleveret diverse ruter, affaldsposer, refleksveste, en gribetang og så var det ellers bare på jagt efter affald i og udenfor Gylling. Efter ca. to timer, så var alle færdige og en del dåser, cigaretskodder, fyrværkeri-rester og plast- og emballageaffald, fyldte godt i poserne. Så en opfordring herfra, stop med at smide disse ting i naturen og ryd op efter dig.
Efterfølgende var der en øl, sodavand og et stykke chokolade til de frivilige.
Tusind tak til dem, der hjalp med at gøre byen ren.
Igennem fondssøgning og med støtte fra Sparekassen Danmark Fonden og Nordea-fonden, så er det lykkedes for Gylling Forsamlingshus, at etablere en ny flot og forbedret hjemmeside. Hjemmesiden er blevet til i et samarbejde mellem frivillige fra bestyrelsen og Lemon Marketing i Odder.
