Skip to content Skip to main navigation Skip to footer

25 gamere kunne igen slå ihjel i Gylling Forsamlingshus

Gylling Gaming Event x 15

Efter en pause på to år, grundet Corona, kunne store og små nørder igen mødes og flække noobs, jagte XP og bare game i en hel weekend i Gylling Forsamlingshus.

Gylling eSport kan kigge tilbage på en weekend, hvor de måske ikke nåede det ønskede deltagerantal på en 30-40 gamere, men de lykkedes på en del andre parametre og fik relanceret Gylling Gaming Event til stor glæde for gamere i alle aldre.

Administrativt er det blevet nemmere og flere frivillige er kommet til, hvilket er positivt og så har samarbejdet med diverse sponsorer været givtigt samtidig med, at det er lykkedes dem at hæve deres indkøb lokalt, sådan at de også støtter mere lokalt – og det er vigtigt i et mindre lokalsamfund.

Med Gylling Gaming Event håber de at blive ved med at skabe et gaming-fællesskab på tværs af spil, alder, hvor man kan hygge sig og hvor det er muligt, at få nye venner. Så når man tager hjem fra Gylling Gaming Event, så er ens elektroniske spil-venneliste blevet opgraderet med nye bekendtskaber som man har mødt til Gylling Gaming Event.

Igennem weekenden var der næsten fuld forplejning med i prisen, sådan at der blev lavet aftensmad, sat morgenmad frem og det var muligt at handle i deres bod med mulighed for at købe pizza til frokost og nat-snack. Overskuddet herfra bruges til det forsatte arbejde med at udvikle Gylling eSport.

Takket være deres sponsorer, så var det muligt, at lave fire giveaways (2 x Headsets og 2 x Mouse Pads) og der var gaming goodiebags til alle de deltagende børn.

Se flere billeder fra Gylling Gaming Event x 15 her.

0 Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *