En kort fortælling om Gylling, set udefra
Thomas er formand for Odder Radikale Venstre, og bor i Sondrup. Fortællingen er skrevet som oplæg til et landsbymøde i Gylling, hvor deltagerne satte ord på, hvad de mange stærke lokalsamfund kan og vil.
Gylling er en ø i det vuggende hav af dyrkede marker, som svalerne vender tilbage til når de, mætte af fluer og myg, hviler ud. Her er masser af luft og højt til himlen.
Engang var der skov mod syd. I dag er der kun skov-navnen tilbage, og så en enkelt stribe træer på den sydligst del af Gyllingnæs. Til gengæld er der ikke langt til plantagen i Sondrup bakker.
Endnu tidligere var Gylling en del af den store ø der lå øst for det vand der forbandt Norsminde og Horsens fjorde, via vådområder i Randlev og Ørting.
Gylling ligger stadig tæt på vandet. Så tæt at håndværkerforeningen foranstaltede opsætning af en badebro i 1941. Alrø er også lige i nærheden.
Det er kun turister som er kørt forkert af færgelejet i Hou som kører igennem Gylling. Gylling er ikke en gennemkørsels-by. Gylling ligger rigtigt. Det er en by man kører til. Derfor er der de mennesker i Gylling, som ønsker at være i Gylling. Der er ikke nogen som bare tilfældigvis er kommet forbi. Der er sågar nogen som har ondt af byer, som Ørting og Hundslund fordi det netop er byer, som man kører igennem.
Gylling ligger i et afsides hjørne af Odder kommune. Så meget for sig selv, at det var her man i 70’erne overvejede at bygge Danmarks første atomkraftværk. Men befolkning sagde som bekendt: Atomkraft Nej tak.
Gylling ligger samtidig relativt tæt på Odder, Horsens og Aahus. Men ikke så tæt på som Odder eller Saxild.
Det betyder, at man kan få et hus til en fornuftig pris – men også, at transport til og fra Gylling har betydning. Der er muligvis ikke meget lang – men at nå større byer er ikke en gåtur. Oversat til nudansk: Mennesker der bor i Gylling, har behov for adgang til biler.
I Gylling er der steder, som kan rumme fællesskaber. Steder, som man kan være fælles om. Samlingspunkter som: Møllen, Forsamlingshuset, Skolen, Brugsen og Sportspladsen. Og nye kommer til – f.eks. Mejeriet.
Vil man mødes med andre er der mulighed for det.
Gylling sogn huser 1.060 indbyggere. Danmarks statistik fortæller at:
- 141 er 70 år og derover
- 283 mellem 56 og 69
- 386 mellem 25 og 55
- 83 mellem 15 og 24
- 187 under 14 år
Omkring 700 bor indenfor byskiltet.
Gylling er børnefamiliernes landsby. Det fundamentalt vigtige; Pasningstilbud og skole er på plads. Det overskuelige samfund udgør en rolig ramme om en opvækst fuld af genkendelighed og nærhed. Tryghed – muligheder for at gå på opdagelse uden at blive væk. Kendskab der åbner for venskab.
Fra 7. klasse er skolen i Odder. Det bliver begyndelsen til enden. De unge skal videre. Hvad der var trygt og genkendeligt bliver for mange snærende og småt. Den livsovergang kan være vanskelig i den lille by – specielt, hvis man ikke kan finde steder at være sig selv eller mulighed for at komme til Aarhus.
De unge skal have muligheder for at komme ud, og prøve vingerne af. De søger det ukendte og de andre. Men en dag vender nogen af dem muligvis tilbage …
De nære relationer og et lokalt engagement bygget op over mange år fastholder de voksne, som nu er uden hjemmeboende børn. De fortsætter med at bo i Gylling og at er en stor ressource for fællesskabet.
De ældste – der bor kun 33 som er over 80 år i Gylling – har det vanskeligere, selv om Brugsen kører vareturer og der findes Flex-trafik. Måske savner de nære pleje- og sundhedstilbud. De formelle plejehjemstilbud findes i dag kun i Odder. Nogle ældre er flyttet ’rettidigt’ – men har så mistet stedstilknytningen og friheden. Der findes mennesker i Gylling, som nervøst tænker på, hvordan det vil være for dem at blive gammel her. Det afføder drømme om nye boformer, lokale tilbud og fællesskaber, som kan gøre det muligt at forblive i Gylling til man dør.
Byfesten engagerer beboere fra alle generationer fra 16 til 97!
I Gylling er der mennesker, som gerne vil være noget for nogen: Spejderleder, vært for fællesspisning, sjælesørger.
Man fornemmer, at her vil man gerne komme hinanden ved. Kende hinanden. Det gensidige kendskab åbner for større tolerance overfor forskelligheder og særheder. Man lærer, at en god blanding af forskelle folk, gør noget godt og kan noget mere.
Menneskerne i Gylling vil være sammen om noget. Hver gade sin forening: Eventforeningen som er paraply for alt fra bankospil (ulovlige), og Heavy metal, til Kulturforeningen med byfest, onsdagsklub, fritidsskole, spejder, jagt, lokalhistorisk arkiv, pensionistforening og det grønne laug. Og foreningerne rækker med skolekredsen ud i grænselandet mellem det frivillige og det kommunale. Den skaber her en fornemmelse af friskole. Af tilvalg, med forældrearrangementer, indsamling penge til 6. klassernes tur til Bornholm og skolefester.
Det er som om indbyggerne i Gylling ved, at det kræver noget at skabe og opretholde et godt lokalsamfund. At lave Gylling! Men der er også en forståelse for, at vi som mennesker er forskellige, og at det er forskelligt, hvor meget vi ønsker eller kan engagere os i det fælles.
Det kan dog være svært ikke at tænke: Hvis alle lagde 2 dages arbejde i byen, så havde man 2.000 arbejdsdage at gøre godt med. Det svarer til 10 årsværk.
I Gylling ved man, at en god by er ikke noget man bare får eller kan forvente at nogen sørger for. At gøre samfund, at være sammen om at lave Gylling kræver noget – og giver noget. Det er et aktivt valg man træffer om at være en del af det sted man bor.
Det er muligvis noget som man er opdraget til, og som man håber man kan giver videre.
Beboere i Gylling som har boet i andre mindre byer, fornemmer de subtile forskelle mellem byerne. Det er noget med forventningerne til, hvad man vil med det sted man bor. Er det bare en grunden under en bolig, eller er det et levested. Er det bare et sted, hvor man er havnet eller det et sted man har tilvalgt og hvor man gerne vil blive?
Forskellen er ikke lige til at se eller aflæse i tal. Men den gør en kæmpe forskel når det kommer til mulighederne for lokal livsudfoldelse. For lysten til at bidrage og kæmpe for det lokale.
En landsby er så utrolig mange ting. Mine få ord har på ingen måde fået bare en brøkdel af det med der er Gylling. Hvert et træ, hver en bygning, virksomhed og menneske udgør en del af helheden. Kvaliteterne i et sted er summen af mange små dele.
Alle dele er startet af nogen, engang, et sted.
Er der behov for en cykelsti? Hvor mange vil egentlig køre på den her og nu? Men måske bidrager den på lang sigt med en kvalitet. En lille del der kan være med til at skabe summen.
Her stopper fortællingen om Gylling. En landsby og et lokalsamfund som længe har været under forandring, og som fortsat vil forandre sig, uden at menneskerne der bor der forfalder til nostalgi, selvmedlidenhed og forfaldshistorier. Det kan godt være, at dem der bor i Gylling ikke, som generationerne før dem er bundet til jorden, men de er bundet til stedets kvaliteter og relationer til hinanden.
Måske er det også derfor, at nogen af de unge vender tilbage, og at rygterne om livet i Gylling får andre til at komme til.
Thomas Hammer-Jakobsen, juni 2023
Skrevet med inspiration fra samtaler med Nils, John og Mette, som bor i Gylling.
